flagga

I substantiv

1. flag der almindeligvis hejses på en flagstang og repræsenterer en nation eller lign.

Den svenska flaggan stammar från mitten av 1400-hundratalet (fjortonhundra-). Läran om fanor och flaggor kallas vexillologi

Det svenske flag stammer fra midten af 1400-tallet. Læren om faner og flag kaldes veksillilogi

Hissa flaggan, hala flaggan, surra fast flaggan

Hejse flaget, tage flaget ned, surre (fastgøre) flaget

Sammensatte udtryk:

hakkorsflagg; sjörövarflagga; örlogsflagga

hagekorsflag; sørøverflag; orlogsflag

Særlige udtryk:

(Falla) med flaggan i topp

(Falde) med flaget i top, blive besejret efter en hæderværdig indsats

Ta ner flaggan

Dø

II verbum

1. hejse flaget, flage

2. flage (i overført betydning)

Regeringen flaggar för gröna avgifter

Regeringen går ind for (foreslår) grønne afgifter

Isa flaggar med sin telepatiska förmåga

I. taler meget om sine telepatiske evner